Der er en ny LEGO Tower Bridge på vej. LEGO Architecture 21067 Tower Bridge er et nyt forsøg på den ikoniske bro fra det centrale London. I skrivende stund er der ikke så meget at gå med udover et lettere pixeleret billede og lidt data fra Brickset.com.
Hvordan bliver det nye LEGO Tower Bridge
Den nye LEGO Tower Bridge bliver på 3745 dele, så det er ikke et helt lille sæt. Der er ikke nogen rygter ude omkring lanceringsdato, men vi har den store Sagrada Familia til 1. november. Mon ikke 21067 Tower Bridge vil lande før, så vi kigger på en august eller september lancering.
Det er ikke første gang, at vi ser et LEGO Tower Bridge. Det nærmest legendariske 10214 Tower Bridge fra 2010 skubbede baren for hvor stort rent fysisk en købt model kunne være. Med 102 cm lang var den væsentlig større end noget andet på det tidspunkt. LEGO Titanic har senere overhalet det mål.

Den oprindelige Tower Bridge var en del af LEGO Creator Expert temaet, som var forgængeren for LEGO Icons. Med 4287 dele, havde den også flere dele end den nye LEGO Tower Bridge 21067. Jeg antager at det nye sæt har flere mindre dele end det gamle og derfor ikke fylder helt så meget. Den kan da sikkert let kommer op på 50-60 cm i længden.
Nogen gange har jeg LEGO mistænkt for at lure i mine noter. Jeg har en artikel idé liggende til et undertema af Architecture - broer. LEGO Tower Bridge var med på listen over ikoniske broer, der kunne være et nyt undertema i Architecture. Jeg havde dog nok forestilt mig, at skalaen havde været en anelse mindre. Der har dog været tendens til at Architecture sæt vokser i størrelse. Før har de helt store bygninger været placeret i Icons eller Creator Expert temaerne, men reel set giver det jo god mening at samle det i Architecture.
Jeg tænker dog stadig at skrive artiklen om broer i Architecture ved lejlighed.
