LEGO går igen i det store format i LEGO Star Wars med annonceringen af en LEGO Executor Super Star Destroyer. Der er selvfølgelig tale om et nyt sæt i LEGO Star Wars UCS (Ultimate Collector's Series). 75457 LEGO Executor Super Star Destroyer kommer til at bestå af hele 6.130 dele. Det lyder af mange dele men i UCS regi er det kun nok til at nå op omkring halvvejs på listen. Toppen af listen er stadig 75419 Dødsstjernen med 9.023 dele. Til gengæld er modellen hele 136 cm lang! Sættet bliver tilgængelig d. 4. oktober 2026 og udelukkende i LEGOs egne butikker. Med et prisskilt på 6099,95 kr. skal der graves dybt i lommerne, når Star Wars samlingen skal udvides.
Hvad byder LEGO Executor Super Star Destroyer på
Der er selvfølgelig en LEGO Executor Super Star Destroyer i sættet, men sammen med den kommer også en almindelig Star Destroyer, som selvfølgelig ser lille bitte ud ved siden af det enorme rumskib. Lidt unikt er der også en særskilt version af rumskibets bro med flere ikoniske minifigurer som man ser det i Star Wars: The Empire Strikes Back. På broen befinder sig Darth Vader og for første i gang i ét sæt får du alle dusørjægere fra filmen: Boba Fett, Dengar, Bossk, IG-88, 4-LOM og Zuckuss. Det er en god undskyldning for LEGO lige at få et hook i alle minifigure samlere, så de også får en grund til at købe 75457 LEGO Executor Super Star Destroyer.

Som sagt bliver rumskibet 136 cm, hvilket er en ny rekord for LEGO sæt. Det slår den gamle rekord med én cm. Den tidligere rekordholder var 10294 Titanic med 135 cm.
75457 LEGO Executor Super Star Destroyer kommer på en stor fod, så den ligesom kan stå og svæve lidt over reolen, spisebordet, gulvet, motorhjelmen eller hvor du vælger at udstille den. Den lille almindelige Star Destroyer har også en fod, så den kan svæve på lige fod med sin meget meget store storebror.
Fordi skalaen er så stor som den er, så er det sjovt at se, hvordan knopper alene bliver til greebling effekt. Det er ellers en byggeteknik, hvor man tilføjer små detaljer for tekstur, men i denne skala er knopperne alene rigeligt.



