LEGO biler
LEGO biler er et af de bredeste emner i LEGO-universet, fordi biler findes i mange temaer, mange skalaer og mange stilarter.
LEGO har nærmest siden begyndelsen af deres historie beskæftiget sig med biler. Som verdens største dækproducent målt på antal dæk produceret (omend små), så er der en passion og et bredt udvalg af LEGO biler at finde på tværs af mange temaer.


Forskellige LEGO biler
Den mest overskuelige måde at forstå LEGO biler på er at dele dem i tre typer:
- Kompakte modeller
- Displaymodeller
- Tekniske modeller
Kompakte modeller er typisk hurtige at bygge og gode at samle på. Det er minifigur størrelsen, der fungere til leg og til by udstilling. De fungerer godt som gave, fordi man får et flot resultat uden et kæmpe projekt. Det kommer typisk fra teamer som City og Speed Champions.
Displaymodeller handler om form og udtryk: klassiske linjer, ikoniske biler og et slutresultat, der ser “færdigt” ud på hylden. Det er typisk biler fra Icons temaet.
Tekniske modeller handler om funktioner: gear, styring, affjedring, motorer – og en byggeproces hvor du undervejs mærker, at du bygger noget der faktisk virker. Dette finder man i Technic temaet.
Skala i LEGO biler kommer med både fordele og ulemper. En bil bygget til minifigurer og et bymiljø er typisk kun 6-8 knopper bred. Det er ikke meget at arbejde med i forhold til at genskabe detaljer. Når det så lykkedes, er det dog lige så fascinerende, som detaljerne på de store biler.
Omvendt kan de større biler have plads til mere detaljerigdom. Dette forpligter dog også, og derfor findes der flere små detaljer og til tider funktioner i disse biler.
På grund af størrelsen i de store 1:8 skala LEGO Technic biler, er der opstået en trend i at have dem hængt på væggen. Det giver både mere plads generelt til LEGO udstilling, men det kan også give en hel anden dynamik til de de store modeller.


Når du vælger LEGO biler, kan du stille tre spørgsmål: Hvilken skala vil du have? Hvor meget tid vil du bruge? Og skal bilen primært være til leg eller udstilling?
Hvis du bor småt eller vil samle mange biler, er kompakte modeller oplagte. Hvis du vil have et centerpiece, så vælg en stor displaybil, der kan stå alene og imponere. Hvis du elsker at bygge “indeni”, så vælg en teknisk bil, hvor du kan nørde gear og funktioner. Mange voksne starter med en mindre bil og ender med at ville have mere – fordi bilbyggeri i LEGO giver en særlig tilfredsstillelse: du bygger form, du bygger detaljer, og du ender med et objekt, der føles ikonisk.