LEGO opbevaring
LEGO opbevaring lyder måske som et kedeligt emne, men i praksis er det en af de ting, der kan gøre LEGO-hobbyen markant sjovere.
Når du kan finde de rigtige dele hurtigt, bygger du mere – og du bruger mindre tid på at rode i bunker. LEGO opbevaring handler derfor ikke kun om kasser, men om at skabe et system, der passer til din måde at bygge på. Der findes ikke én rigtig løsning - nogen vil sortere efter farve, andre efter deltype, og mange ender med en hybrid, der udvikler sig over tid.
Hvis ikke klodserne er lige ved hånden, så ryger kreativiteten nogen gange ud af vinduet.


System i LEGO opbevaring
Der er groft sagt tre hovedtyper af LEGO opbevaring:
- Store bokse til bulk
- Små sortimentskasser/skuffer til små dele
- Møbler der fungerer som en permanent bygge- og opbevaringsstation
Store gennemsigtige kasser er et godt startpunkt, især hvis du bygger sammen med børn og prioriterer hurtig oprydning. Her kan du lave grov sortering: hjul, figurer, store klodser, plader og alt det blandede. Det giver en stor effekt med meget lidt arbejde så længe samlingen ikke er alt for stor.
Hvis du bygger mere avanceret – især MOCs – er skuffesystemer ofte det, der gør den største forskel.
Små dele som tiles, plates, slopes, technic pins og minifig-tilbehør bliver hurtigt uoverskuelige i en stor kasse. Skuffer gør, at du kan gå direkte til “1x2 tiles” eller “clips” uden at lede. Her giver det mening at sortere efter deltype, fordi du typisk tænker “jeg mangler en bestemt form” før du tænker “jeg mangler en farve”.
Til børn kan farvesortering til gengæld være mere intuitivt, fordi det er lettere at forstå og hurtigere at gøre.
Er samlingen stor nok kan du gøre begge dele - deltype og farve inddelt. Så er du nok også snart klar til at åbne dit eget LEGO House.
Helt konkret er det værd at kigge i byggemarkedets afdeling for værkstedsindretning. Her er ofte kasser og møbler med masser af sorteringsmuligheder. Det er værd at nævne SquirrelUp, som har lavet et interessant system af små modulære papæsker. Æskerne kan sættes sammen, så du får et sammenhængende system og hver æske kan tages helt ud, hvis det fx skal med hen til bordet. Hvis man ikke skal bruge dem alle, kan de foldes sammen som en hver anden papæske og fylder derfor ikke så meget.


Møbler spiller også ind, især hvis du vil have LEGO som en mere permanent hobby.
Et bord med plads til både at bygge og have skuffer under kan være en genial løsning. Nogle bruger reolsystemer med udtrækskasser, andre bruger værkstedsskuffer, og nogle vælger modulære opbevaringsmøbler, hvor man kan udvide, når samlingen vokser. Uanset hvad du vælger, er nøglepunktet workflow: hvis du skal bære kasser frem og tilbage hver gang, bliver systemet brugt mindre. Jo mere friktionsfrit, jo bedre.
Husk, at når du først har bygget noget, om det er et officielt sæt eller MOC, så vil man også gerne kunne kigge på det bagefter. Undervurder derfor aldrig display mulighed i forbindelse med opbevaring af dit LEGO.
Et sidste (men vigtigt) element i LEGO opbevaring er mærkning.Labels føles som ekstraarbejde, men de betaler sig hurtigt tilbage.
Selv simple labels som “plader”, “tiles”, “hjul”, “figurer” gør, at oprydning ikke bliver en kamp. Og når du først har et system, kan du justere gradvist: du splitter en skuffe i to, når den bliver for fuld, eller du samler kategorier, hvis du ikke bruger dem ofte. LEGO opbevaring er altså ikke et projekt, man bliver færdig med – det er et system, man finjusterer, så det passer til din LEGO-hverdag.
Den udvikler sig typisk, hvis man går fra at bygge selv til at bygge med venner, partner eller børn. Det stiller altid større krav til inddelingen og mærkningen af LEGO samlingen.
