Legoklods
Legoklods er blevet symbolet på alt, der er LEGO. Klodserne blev oprindeligt til for at skabe leg igennem et system, der aldrig var statisk og som kunne omformes, udvides og kombineres. Om man kalder det en legoklods, en LEGO-klods eller bare en klods, så er der nærmest uanede muligheder for byg.
Hvis du tager 6 helt almindelige 2x4 klodser, så er der 915.103.765 forskellige muligheder for at sætte dem sammen. Det er ikke uendeligt, men det er nok til at kunne udfolde sin kreativitet ret langt.
Legoklods fra starten
Legoklodsens historie tager for alvor fart i slutningen af 1940'erne, da LEGO begynder at eksperimentere med plaststøbte klodser. I 1949 lanceres de første versioner af de velkendte klodser - de havde knopper på toppen, men grebet var stadig forholdsvist løst, så modeller kunne lettere gå fra hinanden under leg.
Det store gennembrud kom, da LEGO udviklede et indvendigt rørsystem, der gav klodserne markant bedre “clutch power” – altså det præcise greb, der gør, at dele klikker sammen, men stadig kan skilles ad igen. Denne konstruktion blev patenteret i 1958 og blev fundamentet for det LEGO-system, vi kender i dag: et modulært byggeprincip, hvor nye sæt kan kombineres med gamle. I 1960’erne blev plastkvaliteten også forbedret (bl.a. med overgang til ABS), hvilket gav mere stabile klodser, bedre holdbarhed og ensartede tolerancer.
Der er mere end klodser
Legoklods er bare et af mange elementer i LEGOs byggesystem omend nok den vigtigste i rækken af dem alle.
Tager man et kig på listen over kategorier af elementer ved BrickLink er der lige over 240 forskellige kategorier, hvor en helt almindelig LEGO klods er én af dem. Det skal dog siges, at nogen af dem er meget specialiceret og ikke indeholder mange elementer, mens andre næsten er dupletter - blot med og uden tryk.
Plates, tiles, slopes, buer, hængsler, aksler og pins udvider systemet og gør det muligt at bygge både stærkere og mere detaljerede konstruktioner. Plates giver fine højdeforskelle og øger stabiliteten i lag, mens slopes og buer skaber organiske former og mere realistiske overflader. Hængsler og led gør det muligt at bygge i vinkler og lave bevægelige dele som døre, vinger og fold-ud-modeller. Technic-elementer som bjælker, aksler og gear giver mekanik, styrke og funktioner, så modeller kan styre, køre eller bevæge sig. Flere elementtyper betyder flere muligheder.
Legoklods på andre sprog
Hvert sprog har sin egen udgave af klods. Det varierer lidt hvad ordet egentlig betyder for det lille byggeelement.
Engelsk: Brick - den er snart så udbredt for folk, der bare færdes lidt i de internationale LEGO communities. Ordet betyder mursten, og omfavner dermed byggeaspektet i LEGO.
Svensk: Kloss - de ligner os alligevel lidt vores nabofolk.
Tysk: Stein, Baustein, Klemmbaustein - vores tyske nabo referrerer også til murstenene. Når det nu er Tyskland, så skal det jo også gå ordentlig til, og derfor har man også varianten med en en klemme mursten - nøje beskrevet funktion i en legoklods.
Fransk: Bloc - en blok, meget i samme boldgade som en klods.
Hollandsk: Bouwsteen, blokje - hollandsk har for mig altid været lidt et blandingssporg, og de er da også både inspireret af det tyske og det franske.
Spansk: Bloque - en blok ligesom i det franske.
Italiensk: Mattoncino - en lille mursten. Meget passende beskrivelse af en legoklods.
Polsk: Klocek - et lille byggeelement. Sprogligt lyder det forholdsvist tæt på vores klods.
Størrelsen på en legoklods
LEGO-systemet bygger på et præcist gitter, som knopperne (studs) danner. Læs mere om størrelser og forhold her.
Afstanden mellem stud-centre er 8,0 mm, så en 1×1 “fodaftryk” i systemet er 8×8 mm. Derfor er en 1×2 klods 16 mm lang (2 studs) og 8 mm bred (1 stud), mens en 2×4 klods er 16×32 mm i grundmål.
I højden følger LEGO også et fast skema: En standardklods (uden knop) er 9,6 mm høj, hvilket svarer til tre plates. En plate er 3,2 mm høj. Selve knoppen har en diameter på ca. 4,8 mm, og knop-højden er typisk omkring 1,6 mm (ca. en halv plate).
Det smukke er, at LEGO ikke er en “perfekt kube”: klodsen er lidt højere end den er bred, hvilket gør det muligt at kombinere lag, offsets og SNOT-teknikker på tværs af gitteret, uden at det skrider. Samtidig er tolerancerne så fine, at der bevidst er en lille luft mellem naboklodser (omkring 0,2 mm) for at sikre, at alt kan klikkes sammen og skilles ad igen.
