LEGO minifigur køber LEGO

Til alle fans a stop-motion fra øverste hylde kommer her Walter og Trofast LEGO. Den dynamiske duo bliver tilgængelig 1. oktober 2026 i sættet LEGO Ideas 21371 Wallace & Gromit. Walter og Trofast (Wallace & Gromit) bliver klodsbygget og posérbare sammen med motorcyklen med sidevogn og en masse tilbehør af 1.038 dele til 899,95 kr.

Nærmere om dette Walter og Trofast LEGO sæt

Da sættet er et Ideas sæt, er det jo i første omgang lavet af en LEGO fan, og har fået de gyldne 10.000 stemmer for at komme i review. Faktisk blev sættet skabt under et af LEGO Ideas' udfordringer - 90s Throwback – the Next Chapter. Når man ser billedet herunder, så kan man godt se, at designet er blevet raffineret af LEGOs designere.

LEGO Walter og Trofast sammenligning

21371 Walter og Trofast LEGO til venstre og fandesign til højre.

Som altid er der et andet niveau af finish på LEGOs endelige udgave af dette LEGO Ideas sæt. Noget af det, der særligt falder i øjnene er brugen af de store macaroni dele til arme og ben. Det giver en glat og meget poleret finish. Man skal huske at fandesigneren nok ikke har haft til disse dele og særligt i de farver, da sættet blev designet. Der har LEGO selv nogle andre muligheder, når de beslutter sig for at gå i en retning. Jeg vil gætte på at Walters arme og ben gør brug af de nyere 3x3 45-graders macaroni dele.

Under sædet gemmer der sig nogle små guldkorn til fans af Walter og Trofast. Du finder fx Walters yndlingskiks, en garnnøgle og en diamant - ja, det er jo to eventyrer vi har med at gøre. En sjov detalje er også Trofasts kørebriller, der kan vippes ned og som forstørrer øjnene. Det er opnået med to minifigure forstørrelsesglas.

Der er nok mange, der oplever en vis nostalgi med disse to herlige figurer. Ligesom Tintin-raketten og Nusers hunderhus, så er Walter og Trofast LEGO en måde at udstille sine popkulturelle præferencer derhjemme. På det seneste er det noget, der har vundet stor tilslutning indenfor Ideas community'et, og LEGO har været ret villig til at forhandle licenser hjem. Denne nostalgiske claymation franchise med Walter og Trofast LEGO er altså ingen undtagelse.