Næste i rækken til at gøre brug af LEGOs nye Smart Brick bliver LEGO Pokemon Smart Play sæt. Det interaktive system blev lanceret marts 2026 sammen med tre Star Wars sæt. I skrivende stund er Smart Play dog stadig ikke tilgængelig i Danmark endnu. Det interaktive element lægger op til forstærket leg i Pokemon universet, der underbygger den fornyede tilslutning til Pokemon af en ny generation. Se oversigten af LEGO Pokemon Smart Play sæt i bunden af denne artikel. De står alle til at udkomme 1. august 2026.
Disse sæt kommer som LEGO Pokemon Smart Play
Da LEGOs første Pokemon sæt kom på Pokemon Day d. 27/2 var det præget af udstillingsmodeller til voksne. Det var store sæt, der krævede den store tegnebog og som skulle vise dedikationen til fanbasen omkring Pokemon. Det ser nu ud til at ændre sig med LEGO Pokemon Smart Play.
Med LEGO Pokemon Smart Play sæt kommer legen ind i billedet. Ud fra de første billeder, bliver det relative små figurer (forestil dig den interaktive Mario figur, men bare klods bygget). Figurerne gemmer på en Smart Tag, som Smart Brick'en reagerer på. Det vil nok betyde unikke lyde for hver figur. Aldersmæssigt er de nye LEGO Pokemon Smart Play sæt listet omkring 6 til 10 års alderen. Jeg tænker dog de lige så vel kan bruges som pynt på hylden for mange voksne Pokemon fans.

Flere sæt inkluderer to Pokemons, så man kan have kamp lige ud af boksen. Det er jo lidt det legen i LEGO Pokemon Smart Play kommer til at handle om. Der er dog også sæt, hvor der kun er en enkel Pokemon, hvor der til gengæld er andre elementer med. Ud fra billederne ser det ud til, at det kun er 72164 med Pikachu og 72167 med Charizard vs. Jolteon, der indeholder Smart Bricks og lader. Resten af sættene vil kræve, at man allerede har en (eller flere) Smart Bricks for at få den interaktive leg ud af sættene.
Jeg kan kun håbe på, at LEGO får åbnet op for flere markeder med Smart Play - her i blandt selvfølgelig Danmark. Det ville næsten være en katastrofe at udvide lineup af Smart Play sæt og så stadig være begrænset til USA, UK, Frankrig, Tyskland, Polen og Australien.
Pokemons der bliver tilgængelig 1. august med LEGO Pokemon Smart Play bliver:
- 72155 Bulbasaur og Bidoof
- 72156 Squirtle
- 72157 Charmander og Geodude
- 72158 Sprigatito, Fuecoco og Quaxly
- 72159 Jigglypuff
- 72161 Mew
- 72162 Eevee og Lapras
- 72163 Mewtwo
- 72164 Pikachu
- 72165 Umbreon og Garchomp
- 72166 Cubone og Gengar
- 72167 Charizard og Jolteon

