KLODS

En af de mest ventede samarbejder er her endelig – LEGO har løftet sløret for de allerførste LEGO Pokémon sæt, som lanceres den 27. februar 2026!

27. februar 2026 er en ekstremt betydningsfuld dag, da det er Pokémon Day. I 2026 markerer dagen også starten på Pokémons 30-års jubilæumsfejring, og LEGO går stort til værks for at fejre milepælen med en trio af voksensæt med Eevee, Pikachu og de tre store – Venusaur, Charizard og Blastoise!

Forudbestillinger er åbne nu, og jeg kan varmt anbefale at forudbestille, da disse 10000 % vil blive udsolgt utroligt hurtigt. Tag ingen chancer – heller ikke med 72153 Venusaur, Charizard og Blastoise.

Se international prissætning og produktsider nedenfor:

72151 Eevee
72152 Pikachu og Poké Ball
72153 Venusaur, Charizard og Blastoise

LEGO 72151

LEGO 72152

LEGO 72153

Sammen med disse tre modeller kommer to kampagnesæt:

40892 Kanto Region Badge Collection vil være en gave med køb og er kun tilgængelig, når du køber 72153 Venusaur, Charizard og Blastoise mellem 27. februar og 8. marts 2026 – så længe lager haves.

40911 Mini Pokémon Center vil være tilgængelig som en LEGO Insiders-belønning, som kan indløses for 2.500 point fra 27. februar 2026.

Starten på LEGO Pokémon samlingen

For alle Pokémon-fans og LEGO-entusiaster er dette ærligt talt en drøm, der går i opfyldelse. Det er to på hver deres måde ikoniske verdner, der smelter sammen i et samarbejde, der om muligt kan bringe endnu flere ind i Pokémon verdenen.

72151 Eevee er værd at bemærke her – en fantastisk pris og et sublimt design. 72152 Pikachu ser en smule grov ud - en anelse særpræget i ansigtet, og den store trio 72153 Venusaur, Charizard og Blastoise er et vanvittigt udstillingssæt – med en lige så vanvittig prismærke. Det er dog set gang på gang at hardcore Pokémon fans er mere end villige til at grave dybt i lommerne, når samlerobjekter skal hjem i samlingen.

Tager man et kig på LEGO Pokémon på Brickset.com, er der allerede nu i skrivende stund 23 Pokémon sæt i databasen, selvom mange af dem ikke er blevet offentliggjort og defineret endnu. Der er nok nærmest garanti for at der kan komme mange sæt i dette LEGO tema. Om ikke andet er der et umådelig stort karaktergalleri at tage fra. 30 år med Pokémon - feeling old yet?