Som resultat af LEGOs anden 2025 gennemgang af LEGO Ideas indslag er det kommet frem, at vi får en LEGO Fars Fede Juleferie. Det bliver endnu et indslag til juleudstillingen i LEGO, ligesom vi allerede har det glimrende Home Alone sæt, der også kommer fra LEGO Ideas linjen.
Dette LEGO Ideas sæt sætter rammerne for Griswold familiens særlige jul og ikke mindst det juleudsmykkede hus. Der burde være noget for light kit producenter som Light My Brick lige fra start. Du kan se nærmere på LEGO Ideas siden om dette sæt, der nåede de magiske 10.000 stemmer og kom i review, hvor det altså nu er valgt til at blive et reelt LEGO Ideas sæt til handlen som LEGO Fars Fede Juleferie.
LEGO Fars Fede Juleferie kommer på hylderne
Sættet blev valgt som én ud af fire i et rekord stort udvalg på 146 Ideas sæt, som havde nået de magiske 10.000 stemmer. Du skal dog ikke sætte næsen op efter at udstille LEGO Fars Fede Juleferie derhjemme den kommende jul. Det tager typisk 12-24 måneder før accepterede sæt er klar til handlen. Man ser typisk, at LEGO raffinerer ganske kraftigt på de oprindelige Ideas designs. Når man kigger på forslaget, der er stemt igennem, så er der ikke noget interiør, til trods for der er masser at tage af fra filmen. Dette kunne være et sted, som LEGO vil opdatere til den endelige version. Et bud kunne være, at vi ser sættet klar til november 2027, så det kan komme med i folks LEGO juleudstilling derhjemme.
Sættet lægger op til hele familien Griswold i minifigurer - Clark, Ellen, Audrey og Rusty. Der er selvfølgelig ingen fun, old-fashioned family christmas uden fætter Eddie og hans betagende autocamper.
Tag et kig her for at se de LEGO Ideas sæt, der kan købes nu.
Andre fra samme runde
Tim Burton fans vil også blive glade for at se, at der er stemt et sæt igennem med Edvard Scissorhands. Den lidt obskure karakter kommer sammen med slottet, han er opvokset på og den skulpturelle have. Ligeledes kommer der et sæt rejse/arkitektur sæt i form af Amsterdams kanaler. Til sidst er der The Old Man and the Sea som er en hyldest til Hemmingways historie af samme navn.
Billeder fra LEGO Fars Fede Juleferie


