LEGO minifigur køber LEGO

Ringenes Herre i LEGO har etableret sig som et undertema i LEGO Icons. De sidste par år er der kommet et nyt større sæt for hvert år og på det seneste også et lille sæt for hvert år. Spørgsmålet er hvad der bliver næste LEGO Ringenes Herre sæt.

Vedholdende rygter mener, at vi næste år i 2027 vil se 3 LEGO Ringenes Herre sæt. Den første af de næste LEGO Ringenes Herre sæt er mest sikker uden at være bekræftet endnu. Det skulle angiveligt være 11395 Oliphaunt, der muligvis allerede kommer 1. januar 2027. Med 2017 dele er det ikke just et lille sæt, men i LEGO Ringenes Herre regi er det set væsentlig større med 5471 dele i Barad-dûr, 6167 dele i Kløvedal og 8278 dele i Minas Tirith. De 2017 er faktisk fuldstændig det samme antal som Herredet sættet. Spørgsmålet er om sættet med Olifant bliver en kamp mod Faramirs spejdere eller Rohans ryttere.

Hvad venter mere i rækken af næste LEGO Ringenes Herre

Der er 2 andre sæt, som har vedholdende rygter, men som der er endnu mere usikre. Det næste LEGO Ringenes Herre sæt kunne enten være Prancing Pony Tavern eller Helms Deep. Begge disse rygtes til at komme i 2027, men her er der intet konkret på nogen af dem - hverken sæt nummer eller antal dele.

LEGO Ringenes Herre nye 2027

The Prancing Pony kan både byde på hygge og uhygge. Det kommer an på, om der er nogen Nazgûl med sættet. Det kunne også være, at der udenfor The Prancing Pony står en gulerods gnaskende person.

Som næste LEGO Ringenes Herre sæt er som sagt også Helms Deep. Det må alt andet lige også ligge op til et forholdsvist stort sæt med mange klodser. En ting er selve borgværket, det består af flere lag men også den store mur, hvorfra Rohans folk kan forsvare sig, kræver noget plads. Det vil ikke være et ordentlig slag ved Helms Deep uden en god portion orker og uruk-hai'er.

Hvad ellers i LEGO Ringenes Herre

Disse 3 sæt er dem rygterne peger på som næste LEGO Ringenes herre sæt. Jeg tænker, at rygterne har et eller andet at have det i. Når det så er sagt, så har jeg selv et par ønsker, at smide på bordet. Disse er udelukkende ønsker og ikke noget, som rygterne eller LEGO peger på.

LEGO Ringenes Herre nye sæt

Først og fremmest trænger vi til at få en ente eller flere. Træskæg er selvfølgelig det oplagte valg her. En stor poserbar figur med masser af organiske detaljer. Der skal selvfølgelig også være plads til et par hobbit minifigurer på den og så en ork ved fødderne.

Argonath. Punktum. Det behøves jo nærmest ikke beskrives hvorfor. Og alligevel gør jeg det så. Jeg ser to scenarier med dette mulig sæt. Enten skal de to enorme kongestatuer bygges som en stor grandios model, der kan tårne som de gør i Tolkiens verden. En anden tilgang, som jeg husker var tilfældet med en collectors edition af filmene, er bogstøtter. Det lyder lidt kedeligt, men det fungere faktisk utrolig godt med de to statuer i hver deres ende af en række bøger. Så bliver de også lidt mere overkommelige at udstille.

Et andet bygningsværk er en ny udgave af Sarumans tårn Orthanc. Den har før været lavet i det tidligere Ringenes Herre tema, men når man ser på den nye skala og detaljegrad, så kunne Orthanc godt bruge en ny version. Her er igen god mulighed for at lave en lille legion af orker og uruk-hai'er for foden af tårnet mens Saruman står oppe og skuer ud sammen med Grima.

Man kunne blive ved med at komme med bud på det næste LEGO Ringenes Herre sæt, men her har vi 3 kraftige rygter og 3 oplagte ønsker - så har vi til lidt tid.