KLODS Roadmap
Dette KLODS roadmap er lavet for at give et indblik i udviklingen af KLODS - særligt i opstarten.
Fase 0
First make it exist - then make it perfect.
Det er et mantra, jeg altid har haft svært ved at følge som nogenlunde perfektionist. For KLODS føltes det dog for en gang skyld som den rigtige vej at gå.
Som en start er det bare en privat hjemmeside, der refererer til en masse udvalgte produkter direkte hos LEGO. Det bliver fundamentet, der kommer ud af en rendyrket kærlighed til LEGO. Det kunne ligne lidt en webshop, men intet kan købes her. Det er første skridt på vejen til blot at eksistere. Dette ligger ligesom forud for begivhederne for KLODS og derfor døbt Fase 0.
Fase 1
Næste skridt er Fase 1, hvor der etableres en virksomhed for KLODS. Det lugter stadig lidt af webshop, men der er stadig ikke et eneste sæt på lager. Referencerne til LEGO bliver til affiliate links. Hvis, der efter planen, er nogle få, der finder vej til deres ønskede LEGO sæt igennem KLODS, så giver det en lille og spæd indtægt.
Det bliver højst til lommepenge, men endnu vigtigere kommer det til at give indikationer af, hvad der faktisk kan sælges og hvor efterspørgsel viser sig til næste skrift på rejsen.
Fase 2
Et vigtigt skridt bliver Fase 2, hvor det første lille lager skal hjemtages. Det betyder også, at KLODS bliver til en reel webshop, der skal håndterer kundebestillinger og vareforsendelser.
Det bliver som udgangspunkt et snævert sortiment, men forhåbentligvis også et knivskarpt kurateret LEGO sortiment baseret på erfaringer fra de forrige faser. Med eget lager er det også planen, at der kan skabes mere specifik og unik content omkring de enkelte sæt. Således skal brugere gerne få en troværdig, kyndig og unik oplevelse ved at komme og handle ved KLODS.
Fase fremtid
Den efterfølgende destination i dette KLODS roadmap er så Fase 3. Og her begynder billedet at blive mere uskarpt. Det involverer selvsagt en skalering af KLODS' sortiment og de aktiviteter, der ligger omkring driften af webshoppen.
Det er dog mere uklart, hvad der kvantitativt og målbart definerer overgangen til Fase 3. Det er for nuværende work in progress.
Mon ikke dette KLODS roadmap vil tage et par ekstra sving undervejs, når det bliver realiseret. Som et LEGO MOC kan det tage et par forsøg at ramme formen rigtig, så man samler nogle klodser, bytter et par af dem ud og gør det igen flere gange. Jeg gør det klods for klods til jeg har KLODS.